Exhibit # 15

fullsizeoutput_2599

Forskydning

I bevægelsen smerte. Flod og ebbe i et slangehug.

Tomhed. Sand på tungen og undren i munden.

En gælleløs gispen efter eksistens.

Jeg er en vandmand, en encellet organisme der rummer oceanet smerte. Sprødhed som så let får en skavank. Man træder på den gennemsigtige i vandkanten og sandet maser sig ind i den fine glasagtige overflade, som bliver til væske, der siver ned imellem de fine sandkorn, fylder rummet imellem dem og binder sammen i slimspor.

Sammenklistret afstand.

Mellemrum. Mellem os.

Og drengen råber ’Adr’ og ryster stumperne af foden og løber ud i vandet for at skylle efter, men træder på endnu en og er lige ved at glide. Bukker sig og tager den op i stedet. Kaster den efter sin kammerat, der også hader vandmænd. Og de ler.

Børn der hader vandmænd.

Os der hader smerte.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s